13-17 år

Susanne og familien spiser aftensmad sammen en fredag aften, og Susanne foreviger den hyggelige stund med et par billeder på telefonen. 

Susannes ældste datter, Molly, synes, at hendes mor er lidt irriterende med alle de billeder. Derfor laver Molly fjollede ansigter til kameraet. Fem minutter senere lægger Susanne billederne på Facebook med teksten: “Fredagshygge med min skønne familie”. 

Molly synes, det er irriterende, at hendes mor ikke spørger om lov til at dele billederne, og at hendes fjollede ansigt nu ligger på Facebook. 

Spørgsmål 

1. Kan du forstå, at Molly bliver irriteret på sin mor? 
2. Hvorfor tror du, at Susanne ikke spørger Molly om lov til at dele billederne? 
3. Spørger du altid om lov til at dele billeder af andre? 
4. Synes du, at der gælder særlige regler for at dele billeder af familien? 
5. Skal man spørge om lov, før man tager billeder af andre? 

Forklaring: Hvad er reglerne for billeddeling? 

Ifølge Datatilsynet betragtes det at dele et billede af nogen, der tydeligt kan genkendes, som behandling af deres personoplysninger. 

Derfor skal man som udgangspunkt altid spørge andre, inden man deler et billede af dem, så de har mulighed for at sige nej. Dette gælder især, hvis der er tale om billeder af børn og unge eller billeder, hvor andre kunne risikere at føle sig udstillet eller krænket.

Sofia har hørt fra veninden Alma, at nogle fra klassen har oprettet en “hadgruppe” på Snapchat om Sofia, hvor medlemmerne bagtaler og gør grin med hende. Hverken Sofia eller Alma ved, hvad gruppen hedder, eller præcis hvad der foregår i den. 

Noah, som går i klasse med Sofia og Alma, er blevet tilføjet til hadgruppen. Noah deltager ikke i det, der foregår i gruppen, men han har heller ikke meldt sig ud af den. Han er bange for at blive holdt udenfor, hvis han melder sig ud af gruppen eller fortæller Sofia om den. 

Spørgsmål 

1. Hvordan tror du, at Sofia har det? 
2. Hvad kan Sofia gøre for at finde ud af, om det er rigtigt, at klassekammeraterne skriver om hende i en hadgruppe? 
3. Hvordan kan Alma hjælpe sin veninde? 
4. Hvad kan Sofia gøre, hvis hun finder ud af, at hadgruppen findes? 
5. Kan du forstå, at Noah ikke har meldt sig ud af gruppen? 
6. Hvad kan/bør Noah gøre? 

Forklaring: Hvordan foregår online mobning? 

Typisk udspringer mobning, online som offline, af et usikkert eller utrygt fællesskab. Det er aldrig sjovt at stå udenfor et fællesskab, som man ønsker at være en del af. Her har de digitale medier desværre nogle indbyggede mekanismer, som kan gøre det nemmere at holde enkelte børn ude af fællesskabet. 

Det sker fx på Snapchat og Messenger, hvor det er nemt at oprette hemmelige grupper. De sociale medier gør det også nemmere at skjule mobningen. 

En hadgruppe er et fællesskab, som offeret oftest ikke selv har adgang til. Netop derfor kan det også være svært at finde frem til gruppen og stoppe mobningen. 

Nanna og Esra går i klasse sammen. Esra deler mange billeder på Instagram, hvor hun er sammen med flere fra klassen inklusiv Nanna. Nannas veninde Liv, som også går i klassen, fortæller Nanna, at hun bliver ked af det over at se det, Esra deler, når hun ikke selv er med.   

Spørgsmål 

1. Kan du forstå, hvorfor Liv føler, som hun gør?
2. Hvad kan Nanna gøre for at hjælpe Liv? 
3. Hvorfor tror du, Esra deler så mange billeder af de ting, hun laver med venner?
4. Hvad kunne Liv gøre for at tale med Esra om, hvordan hun har det?
5. Hvad kan man gøre, hvis man føler sig udenfor på grund af noget, der bliver delt på sociale medier? 

Forklaring: Hvad er FOMO? 

Sociale medier gør det let at følge med i andre menneskers liv, både dem vi også kender fra vores hverdag og mennesker, vi bare synes er spændende at følge. 

Men hvis det altid ser ud som om, de andre laver sjove ting, er sammen med venner eller har det perfekte parforhold, kan man nemt føle sig utilstrækkelig eller kedelig. For mange kan det også give oplevelsen af det, man kalder FOMO (fear of missing out), altså frygten for selv at gå glip af alt det sjove og spændende. 

Forskningen peger på, at jo flere konti, vi har på sociale medier, og jo oftere vi tjekker dem, jo større bliver følelsen af FOMO (Sundhedsstyrelsen, 2020). Det betyder ikke, at man skal slette alle sine konti. Men det er en god idé fx at tænke over, om dem man følger giver én god energi - eller om man føler sig stresset og utilstrækkelig, hvis man kun følger med i andres polerede liv. c

Lucas er på stranden med sin kæreste Emma og en gruppe venner. Lucas tager en selfie af Emma og ham sammen, hvor de ligger på et håndklæde i badetøj. 

Han lægger billedet på Instagram. Lidt efter ser han, at en af hans venner tager et billede af Emma sammen med en af de andre piger. Lucas synes, at det er lidt underligt, at hans ven nu har et billede af hans kæreste i badetøj. Han håber ikke, at vennen deler billedet. 

Spørgsmål 

1. Skal Lucas spørge Emma om lov, inden han deler billedet? 
2. Er det ok at dele et billede af nogen i badetøj, hvis du også selv er på billedet? 
3. Er der forskel på at dele billeder af sin egen kæreste og at dele billeder af fremmede i badetøj? 
4. Er det ok, at Lucas’ ven tager et billede af Emma i badetøj? 
5. ​​​Hvad kan Emma gøre, hvis hun fortryder, at Lucas eller vennen har delt eller taget billeder af hende? 

Forklaring: Hvad siger loven? 

Ifølge straffelovens §264 d er det ulovligt at dele nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter af andre, hvis de ikke selv har samtykket til det. Hvis man er under 18 år, kan man slet ikke give samtykke, og derfor er det ifølge §235 altid ulovligt at videregive denne type billeder af unge under 18. 

Billeder i badetøj betragtes dog ikke nødvendigvis som seksuelle, medmindre man fx poserer på en seksuel måde, eller billedet tydeligt fokuserer på skridtet. 

Ifølge Datatilsynet betragtes det at dele et billede af nogen, der tydeligt kan genkendes, dog som behandling af deres personoplysninger. Derfor skal man som udgangspunkt altid spørge andre, inden man deler et billede af dem, så de har mulighed for at sige nej. Dette gælder især, hvis der er tale om billeder af børn og unge eller billeder, hvor andre kunne risikere at føle sig udstillet eller krænket (som fx et billede i badetøj).

Sarah snapper med Elliot fra klassen. Elliot sender et billede af en ko på en mark og skriver: “En sød ko. Den ligner dig lidt”. Sarah er gode venner med Elliot, men hun forstår ikke helt, om Elliot mener beskeden som et kompliment, eller om han mener, at hun ligner en ko. 

Sarah ville nogle gange ønske, at hun så anderledes ud, end hun gør. Hun får ondt i maven og ved ikke, hvad hun skal svare Elliot. 

Spørgsmål 

1. Kan du forstå, hvorfor Sarah bliver i tvivl? 
2. Hvad kan Sarah gøre for at finde ud af, hvad Elliot mener med beskeden? Skal hun spørge ham over Snapchat? Ringe til ham? Vente til at de ses i skolen? 
3. Hvad kan Elliot gøre for at være mere tydelig om, hvad han mener? 

Forklaring: Hvad er særligt ved online kommunikation? 

Når vi taler med andre på nettet, foregår det ofte på skrift. Og det er faktisk en stor udfordring. 

Det er det, fordi vi hverken kan se eller høre hinanden, når vi skriver sammen. Når vi til gengæld taler sammen ansigt-til-ansigt, sender vi med vores kropssprog, ansigtsudtryk og toneleje en masse skjulte signaler om, hvordan vi har det, og hvad vi mener med de ord, vi siger. 

Samtidig foregår meget kommunikation på nettet asynkront - altså forskudt i tid, hvor en besked kan være skrevet, længe før den bliver læst. Det betyder, at vi ikke umiddelbart kan se den andens reaktion på det, vi skriver. 

Det asynkrone kan også skabe problemer, når, vi befinder os i forskellige situationer, hvor den ene fx har travlt, mens den anden har god tid. 

Alice er kommet på venskabsappen Yubo, og her har hun fået kontakt til en sød fyr fra en anden skole i byen. Hun ved, at han går i samme fodboldklub som hende, men han er et par år ældre end Alice, og derfor har de aldrig talt med hinanden. Men nu er de begyndt at chatte en del, og fyren har spurgt Alice, om hun vil sende nogle søde billeder af sig selv til ham. 

Alice synes egentlig, at det er spændende at skrive med fyren, men hun kan ikke så godt lide at tage billeder af sig selv og er bange for at sende noget, som han vil synes er kikset. Derfor har hun ikke svaret på hans seneste besked. Men nu skriver han igen og spørger, om hun ikke nok kan sende de billeder. 

Spørgsmål 

1. Skal Alice sende billederne til fyren? 
2. Hvilke slags billeder skal Alice i så fald sende? 
3. Kan samtalen fortsætte, hvis Alice ikke sender billederne? 
4. Hvordan kan Alice fortsætte samtalen uden at sende billederne? 
5. Er det i orden at sige nej til at sende billeder, som andre beder om, hvis man ikke har lyst? 

Forklaring: Hvad er Yubo? 

Yubo er en app, hvor teenagere og unge voksne kan møde nye venner og dyrke interessefællesskaber. I appen kan man livestreame eller følge med i andres livestreams, chatte privat, spille og quizze.  

Brugerne “swiper” for at finde nye venner. Når to brugere har swipet ja til hinanden, bliver de et match og kan chatte – ligesom vi kender det fra datingapps som Tinder. 

Yubo siger selv, at appen ikke er en dating-app, men der findes flere eksempler på teenagere, som bruger appen for at finde kærligheden. Man skal være 13 år for at oprette sig på Yubo. 

Karl fra din klasse er begyndt at interessere sig meget for konspirationsteorier og dyrker dem bl.a. på YouTube. Det startede som en sjov interesse, men nu taler han ikke om andet i frikvarterene. 

Han påstår bl.a., at klimaforandringerne ikke findes, og at USA’s præsident er en robot. Du og de andre i klassen synes, at det lyder lidt skørt, men det er også spændende, og nogle gange er du i tvivl om, om det, han fortæller, er rigtigt. 

Spørgsmål 

1. Hvordan kan du sige til Karl, at du er i tvivl om, hvorvidt det, han siger, er sandt? 
2. Er det et problem, at du og Karl tror på nogle forskellige ting eller ikke altid er enige om, hvad der er sandt? 
3. Har du nogle ideer til, hvor du selv kan tjekke op på Karls teorier? 
4. Hvordan kan du eller andre i klassen hjælpe Karl med at få nuancer på sine teorier? 

Forklaring: Hvad er en konspirationsteori? 

En konspirationsteori er en alternativ forklaring til den officielle sandhed. Ofte indeholder fortællingerne magtmisbrug og løgne (fx at regeringen med vilje vil skjule noget vigtigt for befolkningen). 

I konspirationsteorierne lægges der også ofte vægt på små detaljer, der opfattes som hints, der taler for, at konspirationsteorien er sand (fx symboler, enkelte ord eller et særligt blik). 

Fællesskaber, der sammen dyrker en konspirationsteori, er ikke altid åbne over for kritik, men vil ofte bekræfte hinanden. Det kan skabe det, man kalder “ekkokamre”, hvor mennesker med de samme holdninger forstærker hinandens overbevisninger. 

I nogle tilfælde sker det, at ekkokamre skaber grobund for radikalisering (ekstreme holdninger eller handlinger), fordi nuancerne forsvinder, og ekstreme påstande står uimodsagt.

Imran har en fælles chat med Adam fra klassen. Her deler de sjove memes med hinanden og hyggesnakker om hverdagen. En dag deler Adam et skærmbillede i chatten. 

Billedet er fra en anden chat, som Adam har haft med Axel fra klassen. Her skriver Axel, at han tror, han er bøsse. Imran har det lidt mærkeligt med at modtage skærmbilledet af samtalen, for det er nok en hemmelighed, som Axel ikke har fortalt til så mange. 

Spørgsmål 

1. Er det okay, at Adam deler skærmbilledet fra den private chat med Axel? 
2. Hvordan skal Imran reagere på at modtage billedet? 
3. Skal Imran fortælle Axel, at han kender hans hemmelighed? 

Forklaring: Hvad siger loven? 

Ifølge straffelovens §263, som handler om brevhemmelighed, er det ulovligt at snage i andres personlige oplysninger og breve, også digitalt. Man risikerer derfor at blive dømt, hvis man læser andres beskeder. 

Det kan også være ulovligt at dele private beskeder med andre. Som udgangspunkt må man dog gerne dele samtaler, som man selv er med i, men i visse tilfælde kan det være ulovligt. Det gælder fx i situationer, hvor beskeden indeholder personfølsomme oplysninger om en anden - det kan være detaljer om personens seksualitet eller religiøse overbevisning. 

I mange tilfælde er det altså både et lovmæssigt og et moralsk spørgsmål, om man vil vise andre, hvad en anden har skrevet til en. Hvis man tror, at ens ven opfatter samtalen som privat, så bør man holde beskederne for sig selv. Hvis ikke af juridiske grunde, så af moralske.

Elias har på Instagram skrevet med en pige, som siger, hun er 15 år. Han synes, hun virker virkelig sød. De deler mange interesser, og hun er god til at spørge, hvordan han har det, og hvordan hans dag har været. 

Hun siger, at hun er ved at blive forelsket i ham, og han har det på samme måde. 

Han undrer sig dog lidt over, at hun stort set ikke har lagt nogle billeder op af sig selv. Og når han spørger, om hun har lyst til at Facetime, har hun altid en undskyldning for ikke at have tid. 

Nu er han begyndt at blive i tvivl om, om hun er den, hun giver sig ud for at være. 

Spørgsmål 

1. Hvordan kan Elias finde ud af, om pigen er den, hun skriver, hun er? 
2. Skal Elias blive ved med at insistere på at Facetime? 
3. Skal Elias prøve at sætte et fysisk møde op med pigen? 
4. Skal Elias droppe kontakten med pigen? Hvorfor? 

Forklaring: Hvordan spotter du en falsk profil? 

Det er desværre nemt at lave falske profiler på mange sociale medier og spil. Derfor skal man være ekstra opmærksom, når man chatter med folk, man ikke kender i forvejen. 

Der findes heldigvis nogle tricks til at gennemskue, om en profil er ægte eller ej. Du kan bl.a. undersøge, om profilen er helt ny - det er tit tilfældet for falske profiler - og så kan du med fordel se på profilens venner og billeder. Hvis vedkommende kun har meget få billeder og næsten ingen venner, er der desværre en stor sandsynlighed for, at han eller hun slet ikke findes. 

Der findes også falske profiler for offentlige personer, fx folk der er kendt fra film eller tv. På Instagram har offentlige personer dog mulighed for at verificere deres profiler - derfor kan du kigge efter et lille blåt flueben ved siden af profilens navn. Hvis du ser et flueben, er profilen verificeret og altså ægte. 

Jonatan er kendt for at have en lidt grov humor. I venneflokken synes de fleste, det er sjovt, og de griner tit af hans jokes. 

Jonatan har en åben TikTok-profil, og her laver han videoer, hvor han nogle gange siger grove ting. Vennerne ved, at han mener det i sjov, men de ved også, at der er nogle fra områdets andre skoler, som ser med, fordi de synes, at Jonatan virker vild og skør. 

Han kan fx finde på at optræde med en paintballpistol og sige, at han vil “komme efter nogen”. 

Spørgsmål 

1. Tror du, Jonatan tænker over, hvor mange der kan se med på hans videoer? 
2. Hvad kan Jonatan gøre for at være sikker på, at folk ved, han kun mener det for sjov? 
3. Hvad kan det have af konsekvenser, hvis nogen ikke forstår, at hans jokes er for sjov? 
4. Skal vennerne tale med Jonatan om, hvem der kan se med? 

Forklaring: Hvad er forskellen på en åben og en lukket profil? 

Det er på forskellige medier (fx Instagram og TikTok) muligt at have enten en åben profil, hvor alle andre brugere kan se ens indhold, eller en lukket profil, hvor det kun er de brugere, man giver adgang, der kan følge med. 

Ligesom det kan være svært at aflæse en fremmeds humor, hvis man møder en person for første gang, kan det også være svært online. Risikoen for at blive misforstået, når man har en åben profil, kan derfor være større, fordi fremmede følgere ikke kender én og ens humor. 

Simon og Theis spiller CS:GO. 

Simon er ikke så god til spillet og kaster ved en fejl en granat, som får hans hold til at tabe. En ukendt holdkammerat sviner Simon til og siger, at han skal forlade spillet. Theis vil gerne vise, at han støtter Simon. Derfor vælger Theis at svine den ukendte holdkammerat til. 
 
Det gør de andre på holdet meget vrede, og de begynder derfor at skrive svinere til både Simon og Theis. De skriver bl.a. “WTF R U doing n00b? Pls uninstall the game!” og “Go home and cry 2 UR mom!!” 

​​​Spørgsmål 

1. Er det okay, at holdkammeraterne sviner Simon til, når han laver fejl? 
2. Er det godt eller dårligt, at Theis giver igen for at vise, at han støtter sin ven? 
3. Bør man lade være med at spille med andre, hvis man ikke kan tåle den hårde tone? 
4. Hvad kan man gøre, hvis man ser andre blive svinet til i et spil?
5. Hvordan kunne Theis have støttet Simon uden at svare igen med svinere?

Forklaring: Må man bryde normerne? 

På nettet findes der mange uskrevne regler - eller normer, som det også kaldes. På nogle sociale medier er det fx helt normalt at bruge mange filtre, mens det andre steder på nettet kan virke mærkeligt. 

I mange computerspil bruger man fx slangord og bestemte forkortelser, når man taler eller skriver sammen, og der kan være bestemte ting, som man bare ikke gør i spillet. Sproget i gaming kan også nogle gange være lidt hårdt, og det er måske normalt at skrive “dræb dig selv” eller at kalde andre for en n00b (nybegynder). 

Som ny bruger kan det være svært at gennemskue de forskellige normer, og man kan derfor hurtigt komme til at bryde dem. Der findes også eksempler på, at folk bliver overfuset af andre brugere, hvis de bevidst prøver at gå imod normerne. 

Ida og Jasmin går til håndbold sammen, hvor de altid snakker og griner meget. Når de ikke er til håndbold, snapper de og skriver sammen på Messenger. De har flere gange talt om, at de snart skal hænge ud sammen udenfor hallen. 

Jasmin kan godt være langsom til at svare, og nogle gange svarer hun slet ikke, selvom Ida kan se på det lille profilbillede ved beskeden, at Jasmin har set den. Det kan godt gøre Ida usikker på sig selv og på venskabet. Ida svarer til gengæld altid lige med det samme, og hvis Jasmin ikke har svaret indenfor et par timer, kan Ida godt finde på at skrive igen. Jasmin vil gerne være venner med Ida, men hun synes også, at Idas mange beskeder kan være lidt for meget. 

Spørgsmål 

1. Kan du forstå Ida? Kan du forstå Jasmin? 
2. Hvor hurtigt synes du, at man bør svare på en besked fra en ven? 
3. Kan det være svært at nå at svare alle vennerne? 
4. Kan man skrive for meget sammen? 
5. Hvordan kan de to veninder tale sammen om deres forskellige behov for kontakt? 

Forklaring: Hvor hurtigt skal man svare? 

Det kan være meget forskelligt, hvordan man opfatter god stil for online kommunikation. 

I en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2018 svarede 71% af pigerne mellem 12 og 14 år, at det i større eller mindre grad er vigtigt at svare hurtigt, når venner skriver eller deler noget på sociale medier. Det samme galt 63% af drengene i samme alder.  

Hos børn og unge er forskellige forventninger til svartider på beskeder netop noget, der kan skabe både konflikter og stress. Derfor er det altid en god idé at tale sammen om forventninger til kontakten, når man oplever at have forskellige behov i en relation.

Adam er 15 år gammel og følger mange fitnesstyper på Instagram og TikTok. Han træner også selv nede i det lokale træningscenter, men synes ikke rigtig, det går hurtigt nok med at opbygge lige så store og flotte muskler som dem, han kan se på sociale medier. 

Når Adam spænder maven alt, hvad han kan, kan man akkurat ane hans muskler, men det er svært at få med på et billede. 

Den anden dag lagde han et billede på Instagram, hvor han “kom til” at redigere sine mavemuskler tydeligere og større. Han kom også til at skrive, at han kan dødløfte 100 kilo, selvom hans rekord lige nu er 85 kilo. 

Hans ven blev meget imponeret. 

Spørgsmål 

1. Skal Adam slette eller rette billedet og/eller teksten? 
2. Skal han sige noget til sin ven? 
3. Hvor synes du, grænsen går for, hvor meget man må ændre sandheden på sociale medier? 

Forklaring: Hvad vil det sige at redigere billeder? 

Mange sociale medier eller billed-apps giver mulighed for at redigere billeder enten ved at ændre små detaljer som lys, skygge og farver - eller ved ligefrem at fjerne eller ændre elementer på billedet. 

Det kan være ret svært at gennemskue, hvornår noget er blevet redigeret, og det kan skabe idealer, som er helt umulige at leve op til. 

I Norge blev det i juni 2021 vedtaget, at influencers (og andre annoncører) tydeligt skal angive, hvis de har redigeret en krop fx ved at ændre i kropsform, størrelse, hud og andet. I Danmark har vi endnu ikke sådan en lov, men flere partier er i gang med at undersøge muligheden for en mærkningsordning - især for at passe på børn og unge.

Muhammad elsker at game, og han spiller flere forskellige spil med sine venner. På det seneste er flere af hans venner dog begyndt at spille Grand Theft Auto (GTA), men her kan Muhammad ikke være med. 

Muhammads far har nemlig læst, at man skal være 18 år for at spille spillet, og derfor må Muhammad ikke spille GTA. Det er Muhammad meget frustreret over, for han får sværere og sværere ved at deltage i vennernes snak om gaming. 

Det har resulteret i, at Muhammad og hans far af flere omgange er kommet op at skændes - men hver gang står faren fast på sin beslutning. Derfor overvejer Muhammad nu, om han alligevel skal spille spillet, for han tror ikke, at hans far vil opdage, at han spiller spillet bag hans ryg. 

Spørgsmål 

1. Skal Muhammad spille GTA, selvom hans far siger nej - og hvorfor/hvorfor ikke? 
2. Hvad er godt, og hvad er dårlig ved, at Muhammads far siger nej til, at han må spille GTA? 
3. Hvorfor tror I, at der er aldersmærkninger på spil?
4. Gælder det samme for aldersgrænser på sociale medier - og hvorfor/hvorfor ikke? 

Forklaring: Hvordan fungerer aldersmærkningen? 

Over halvdelen af alle danske børn i alderen 1-15 år spiller computerspil hver dag (Medierådet, 2020). I mange tilfælde er spillene ikke kun underholdende, men fungerer også som en adgangsbillet til fællesskaber og en mulighed for at lære nye ting. 

Alle digitale spil har en aldersmærkning, som er en anbefaling. Mærkningen bestemmes ud fra en række kriterier, bl.a. om spillet indeholder stødende sprog, vold eller sex. Aldersmærkningen er et godt pejlemærke, men om et barn bør spille et spil afhænger af barnet. Enkelte spil kan godt spilles af børn under den anbefalede alder, mens andre spil er voldsommere, end mærkningen umiddelbart antyder. Derfor kan det være en god idé at finde videoer fra spillet på YouTube, hvis man er i tvivl om, hvor voldsomt indholdet i et spil er. 

Læs om aldersmærkningerne (medieraadet.dk) 

I Williams klasse er Snapchat populært, og de fleste fra klassen har appen. William hænger oftest ud i en venneflok med seks andre fra klassen. 

En dag bliver han tilføjet til en fælles gruppe for flokken på Snapchat, men han kan se, at den sjette, Kamma, ikke er med i gruppen. 

Han undrer sig, for Kamma er ellers altid med i skolen. Men han har hørt nogle af de andre tale om, at hun er lidt irriterende, og William tænker, at det måske er derfor. 

Spørgsmål 

1. Skal William gøre noget? Fx tale med de andre i flokken. 
2. Skal William tale med Kamma? 
3. Skal William involvere en voksen, fx sine forældre eller en lærer? 

Forklaring: Hvad er en Snapchat-gruppe? 

Det sociale medie Snapchat er meget populært blandt børn og unge, som via mediet deler billeder og videoer og desuden chatter med hinanden. 

En del af kommunikationen foregår i grupper, hvor det sendte indhold deles med flere på én gang. Netop gruppefunktionen skaber ind imellem stridigheder, fordi nogle unge - bevidst eller ubevidst - holdes udenfor fællesskabet.