6-12 år

Susanne og familien spiser aftensmad sammen en fredag aften, og Susanne foreviger den hyggelige stund med et par billeder på telefonen. 

Susannes ældste datter, Molly, synes, at hendes mor er lidt irriterende med alle de billeder. Derfor laver Molly fjollede ansigter til kameraet. Fem minutter senere lægger Susanne billederne på Facebook med teksten: “Fredagshygge med min skønne familie”. 

Molly synes, det er irriterende, at hendes mor ikke spørger om lov til at dele billederne, og at hendes fjollede ansigt nu ligger på Facebook.

Spørgsmål 

1. Kan du forstå, at Molly bliver irriteret på sin mor? 
2. Hvorfor tror du, at Susanne ikke spørger Molly om lov til at dele billederne? 
3. Spørger du altid om lov til at dele billeder af andre? 
4. Synes du, at der gælder særlige regler for at dele billeder af familien? 
5. Skal man spørge om lov, før man tager billeder af andre? 

Forklaring: Hvad er reglerne for billeddeling? 

Ifølge Datatilsynet betragtes det at dele et billede af nogen, der tydeligt kan genkendes, som behandling af deres personoplysninger. 

Derfor skal man som udgangspunkt altid spørge andre, inden man deler et billede af dem, så de har mulighed for at sige nej. Dette gælder især, hvis der er tale om billeder af børn og unge eller billeder, hvor andre kunne risikere at føle sig udstillet eller krænket. 

Sofia har hørt fra veninden Alma, at nogle fra klassen har oprettet en “hadgruppe” på Snapchat om Sofia, hvor medlemmerne bagtaler og gør grin med hende. Hverken Sofia eller Alma ved, hvad gruppen hedder, eller præcis hvad der foregår i den. 

Noah, som går i klasse med Sofia og Alma, er blevet tilføjet til hadgruppen. Noah deltager ikke i det, der foregår i gruppen, men han har heller ikke meldt sig ud af den. Han er bange for at blive holdt udenfor, hvis han melder sig ud af gruppen eller fortæller Sofia om den. 

Spørgsmål 

1. Hvordan tror du, at Sofia har det? 
2. Hvad kan Sofia gøre for at finde ud af, om det er rigtigt, at klassekammeraterne skriver om hende i en hadgruppe? 
3. Hvordan kan Alma hjælpe sin veninde? 
4. Hvad kan Sofia gøre, hvis hun finder ud af, at hadgruppen findes? 
5. Kan du forstå, at Noah ikke har meldt sig ud af gruppen? 
6. Hvad kan/bør Noah gøre? 

Forklaring: Hvordan foregår online mobning? 

Typisk udspringer mobning, online som offline, af et usikkert eller utrygt fællesskab. Det er aldrig sjovt at stå udenfor et fællesskab, som man ønsker at være en del af. Her har de digitale medier desværre nogle indbyggede mekanismer, som kan gøre det nemmere at holde enkelte børn ude af fællesskabet. 

Det sker fx på Snapchat og Messenger, hvor det er nemt at oprette hemmelige grupper. De sociale medier gør det også nemmere at skjule mobningen. 

En hadgruppe er et fællesskab, som offeret oftest ikke selv har adgang til. Netop derfor kan det også være svært at finde frem til gruppen og stoppe mobningen. 

Nanna og Esra går i klasse sammen. Esra deler mange billeder på Instagram, hvor hun er sammen med flere fra klassen inklusiv Nanna. Nannas veninde Liv, som også går i klassen, fortæller Nanna, at hun bliver ked af det over at se det, Esra deler, når hun ikke selv er med.   

Spørgsmål 

1. Kan du forstå, hvorfor Liv føler, som hun gør?
2. Hvad kan Nanna gøre for at hjælpe Liv? 
3. Hvorfor tror du, Esra deler så mange billeder af de ting, hun laver med venner?
4. Hvad kunne Liv gøre for at tale med Esra om, hvordan hun har det? 
5. Hvad kan man gøre, hvis man føler sig udenfor på grund af noget, der bliver delt på sociale medier?

Forklaring: Hvad er FOMO?

Sociale medier gør det let at følge med i andre menneskers liv, både dem vi også kender fra vores hverdag og mennesker, vi bare synes er spændende at følge. 

Men hvis det altid ser ud som om, de andre laver sjove ting, er sammen med venner eller har det perfekte parforhold, kan man nemt føle sig utilstrækkelig eller kedelig. For mange kan det også give oplevelsen af det, man kalder FOMO (fear of missing out), altså frygten for selv at gå glip af alt det sjove og spændende. 

Forskningen peger på, at jo flere konti, vi har på sociale medier, og jo oftere vi tjekker dem, jo større bliver følelsen af FOMO (Sundhedsstyrelsen, 2020). Det betyder ikke, at man skal slette alle sine konti. Men det er en god idé fx at tænke over, om dem man følger giver én god energi - eller om man føler sig stresset og utilstrækkelig, hvis man kun følger med i andres polerede liv. 

Sarah snapper med Elliot fra klassen. Elliot sender et billede af en ko på en mark og skriver: “En sød ko. Den ligner dig lidt”. Sarah er gode venner med Elliot, men hun forstår ikke helt, om Elliot mener beskeden som et kompliment, eller om han mener, at hun ligner en ko. 

Sarah ville nogle gange ønske, at hun så anderledes ud, end hun gør. Hun får ondt i maven og ved ikke, hvad hun skal svare Elliot. 

Spørgsmål 

1. Kan du forstå, hvorfor Sarah bliver i tvivl? 
2. Hvad kan Sarah gøre for at finde ud af, hvad Elliot mener med beskeden? Skal hun spørge ham over Snapchat? Ringe til ham? Vente til at de ses i skolen? 
3. Hvad kan Elliot gøre for at være mere tydelig om, hvad han mener? 

Forklaring: Hvad er særligt ved online kommunikation? 

Når vi taler med andre på nettet, foregår det ofte på skrift. Og det er faktisk en stor udfordring. 

Det er det, fordi vi hverken kan se eller høre hinanden, når vi skriver sammen. Når vi til gengæld taler sammen ansigt-til-ansigt, sender vi med vores kropssprog, ansigtsudtryk og toneleje en masse skjulte signaler om, hvordan vi har det, og hvad vi mener med de ord, vi siger. 

Samtidig foregår meget kommunikation på nettet asynkront - altså forskudt i tid, hvor en besked kan være skrevet, længe før den bliver læst. Det betyder, at vi ikke umiddelbart kan se den andens reaktion på det, vi skriver. 

Det asynkrone kan også skabe problemer, når, vi befinder os i forskellige situationer, hvor den ene fx har travlt, mens den anden har god tid. 

Imran har en fælles chat med Adam fra klassen. Her deler de sjove memes med hinanden og hyggesnakker om hverdagen. En dag deler Adam et skærmbillede i chatten. 

Billedet er fra en anden chat, som Adam har haft med Axel fra klassen. Her skriver Axel, at han tror, han er bøsse. Imran har det lidt mærkeligt med at modtage skærmbilledet af samtalen, for det er nok en hemmelighed, som Axel ikke har fortalt til så mange. 

Spørgsmål 

1. Er det okay, at Adam deler skærmbilledet fra den private chat med Axel? 
2. Hvordan skal Imran reagere på at modtage billedet? 
3. Skal Imran fortælle Axel, at han kender hans hemmelighed? 

Forklaring: Hvad siger loven? 

Ifølge straffelovens §263, som handler om brevhemmelighed, er det ulovligt at snage i andres personlige oplysninger og breve, også digitalt. Man risikerer derfor at blive dømt, hvis man læser andres beskeder. 

Det kan også være ulovligt at dele private beskeder med andre. Som udgangspunkt må man dog gerne dele samtaler, som man selv er med i, men i visse tilfælde kan det være ulovligt. Det gælder fx i situationer, hvor beskeden indeholder personfølsomme oplysninger om en anden - det kan være detaljer om personens seksualitet eller religiøse overbevisning. 

I mange tilfælde er det altså både et lovmæssigt og et moralsk spørgsmål, om man vil vise andre, hvad en anden har skrevet til en. Hvis man tror, at ens ven opfatter samtalen som privat, så bør man holde beskederne for sig selv. Hvis ikke af juridiske grunde, så af moralske.

Simon og Theis spiller CS:GO. 

Simon er ikke så god til spillet og kaster ved en fejl en granat, som får hans hold til at tabe. En ukendt holdkammerat sviner Simon til og siger, at han skal forlade spillet. Theis vil gerne vise, at han støtter Simon. Derfor vælger Theis at svine den ukendte holdkammerat til. 
 
Det gør de andre på holdet meget vrede, og de begynder derfor at skrive svinere til både Simon og Theis. De skriver bl.a. “WTF R U doing n00b? Pls uninstall the game!” og “Go home and cry 2 UR mom!!” 

​​​Spørgsmål 

1. Er det okay, at holdkammeraterne sviner Simon til, når han laver fejl? 
2. Er det godt eller dårligt, at Theis giver igen for at vise, at han støtter sin ven? 
3. Bør man lade være med at spille med andre, hvis man ikke kan tåle den hårde tone? 
4. Hvad kan man gøre, hvis man ser andre blive svinet til i et spil?
5. Hvordan kunne Theis have støttet Simon uden at svare igen med svinere?

Forklaring: Må man bryde normerne? 

På nettet findes der mange uskrevne regler - eller normer, som det også kaldes. På nogle sociale medier er det fx helt normalt at bruge mange filtre, mens det andre steder på nettet kan virke mærkeligt. 

I mange computerspil bruger man fx slangord og bestemte forkortelser, når man taler eller skriver sammen, og der kan være bestemte ting, som man bare ikke gør i spillet. Sproget i gaming kan også nogle gange være lidt hårdt, og det er måske normalt at skrive “dræb dig selv” eller at kalde andre for en n00b (nybegynder). 

Som ny bruger kan det være svært at gennemskue de forskellige normer, og man kan derfor hurtigt komme til at bryde dem. Der findes også eksempler på, at folk bliver overfuset af andre brugere, hvis de bevidst prøver at gå imod normerne.

Ida og Jasmin går til håndbold sammen, hvor de altid snakker og griner meget. Når de ikke er til håndbold, snapper de og skriver sammen på Messenger. De har flere gange talt om, at de snart skal hænge ud sammen udenfor hallen. 

Jasmin kan godt være langsom til at svare, og nogle gange svarer hun slet ikke, selvom Ida kan se på det lille profilbillede ved beskeden, at Jasmin har set den. Det kan godt gøre Ida usikker på sig selv og på venskabet. Ida svarer til gengæld altid lige med det samme, og hvis Jasmin ikke har svaret indenfor et par timer, kan Ida godt finde på at skrive igen. Jasmin vil gerne være venner med Ida, men hun synes også, at Idas mange beskeder kan være lidt for meget. 

Spørgsmål 

1. Kan du forstå Ida? Kan du forstå Jasmin? 
2. Hvor hurtigt synes du, at man bør svare på en besked fra en ven? 
3. Kan det være svært at nå at svare alle vennerne? 
4. Kan man skrive for meget sammen? 
5. Hvordan kan de to veninder tale sammen om deres forskellige behov for kontakt? 

Forklaring: Hvor hurtigt skal man svare? 

Det kan være meget forskelligt, hvordan man opfatter god stil for online kommunikation. 

I en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2018 svarede 71% af pigerne mellem 12 og 14 år, at det i større eller mindre grad er vigtigt at svare hurtigt, når venner skriver eller deler noget på sociale medier. Det samme galt 63% af drengene i samme alder.  

Hos børn og unge er forskellige forventninger til svartider på beskeder netop noget, der kan skabe både konflikter og stress. Derfor er det altid en god idé at tale sammen om forventninger til kontakten, når man oplever at have forskellige behov i en relation.

Muhammad elsker at game, og han spiller flere forskellige spil med sine venner. På det seneste er flere af hans venner dog begyndt at spille Grand Theft Auto (GTA), men her kan Muhammad ikke være med. 

Muhammads far har nemlig læst, at man skal være 18 år for at spille spillet, og derfor må Muhammad ikke spille GTA. Det er Muhammad meget frustreret over, for han får sværere og sværere ved at deltage i vennernes snak om gaming. 

Det har resulteret i, at Muhammad og hans far af flere omgange er kommet op at skændes - men hver gang står faren fast på sin beslutning. Derfor overvejer Muhammad nu, om han alligevel skal spille spillet, for han tror ikke, at hans far vil opdage, at han spiller spillet bag hans ryg. 

Spørgsmål 

1. Skal Muhammad spille GTA, selvom hans far siger nej - og hvorfor/hvorfor ikke? 
2. Hvad er godt, og hvad er dårlig ved, at Muhammads far siger nej til, at han må spille GTA?
3. Hvorfor tror I, at der er aldersmærkninger på spil?
4. Gælder det samme for aldersgrænser på sociale medier - og hvorfor/hvorfor ikke?

Forklaring: Hvordan fungerer aldersmærkningen? 

Over halvdelen af alle danske børn i alderen 1-15 år spiller computerspil hver dag (Medierådet, 2020). I mange tilfælde er spillene ikke kun underholdende, men fungerer også som en adgangsbillet til fællesskaber og en mulighed for at lære nye ting. 

Alle digitale spil har en aldersmærkning, som er en anbefaling. Mærkningen bestemmes ud fra en række kriterier, bl.a. om spillet indeholder stødende sprog, vold eller sex. Aldersmærkningen er et godt pejlemærke, men om et barn bør spille et spil afhænger af barnet. Enkelte spil kan godt spilles af børn under den anbefalede alder, mens andre spil er voldsommere, end mærkningen umiddelbart antyder. Derfor kan det være en god idé at finde videoer fra spillet på YouTube, hvis man er i tvivl om, hvor voldsomt indholdet i et spil er. 

Læs om aldersmærkningerne (medieraadet.dk)